Om destruktiv kommunikation

“The fact that a destructive comment is true is irrelevant.
The question is not, “Is it true?” but rather, “Is it worth it?”"
Marshall Goldsmith
 
Gennem årene har jeg deltaget på et utal af møder. Både som mødedeltager og som konsulent for at bidrage til en bedre mødekultur.

Ofte har denne mødedeltagelse givet mig ubehagelige oplevelser.

Specielt en variant vil jeg gerne omtale her, i håbet om, at de ledere, der måtte læse dette nyhedsbrev aldrig falder i samme fælde.

Her med udgangspunkt i en konkret oplevelse.

Det handler om en strategiopfølgning, hvor en leder skulle præsentere sin administrerende direktør for de strategiske aktiviteter han havde gennemført i det forgangne kvartal.

Lederen havde forberedt sig meget grundigt og forud for mødet havde han, som han skulle, mailet en kort skriftlig redegørelse til direktøren.

Idet lederen skal til at begynde sin mundtlige redegørelse afbryder direktøren ham med den bemærkning, at: “Vi kan lige så godt tage det negative først og så se på det positive bagefter”.
 
Det hører med til historien, at lederen havde lavet en både skarp og klar redegørelse og at han i den forgangne periode havde udført sine handlinger til UG.

Da han blev konfronteret med denne melding af sin direktør, kunne man tydeligt se på hans kropssprog, at han gik fra stolthed til åbenlys forbavselse.

Da direktøren fortsatte sin sætning med at bebrejde lederen, at han i følgeteksten til sin redegørelse, var kommet til at bytte om på to (ubetydelige) datoer, kunne jeg i lederens øjne se, hvordan han ønskede sig selv, eller direktøren, langt væk.

Og da direktøren efter at have påpeget endnu et par ubetydelige småting, som han selv af en eller anden grund fandt af stor værdi, endelig lod lederen selv komme til orde og endda sluttelig roste ham en smule, var det tydeligt at se, og høre, at lederen reelt ikke var meningsfuldt til stede i samtalen og på mødet.

Pointen er, at vi altid, som ledere, bør gøre os klart om det vi skal til at sige, har potentiale til at bringe værdi ind i samtalen.

Eller at vi i hvert fald sikrer, at vi ikke som den omtalte direktør direkte dræner samtalen for værdiskabende indhold.